Fertilitetsskræk

Det giver ikke meget logisk mening, men jeg er skrækslagen for, at vi ikke kan få børn.

I lang tid har vi danset lidt om den varme grød, da vi ikke helt følte os klar til at blive forældre. Vi tog springet nyligt og smed præventionen. Denne måned er den første, hvor vi har givet babymaking et skud.

Jeg bør få min menstruation indenfor de næste fire/fem dage. Jeg tror ikke, det er sket i første hug.

Men pludselig er jeg OVERVÆLDET af en skræk for, at vi ikke kan få børn. Jeg tænker ikke på andet end om jeg er gravid, hvor lang tid der mon vil gå, om der er noget galt, hvornår man kan teste osv.

Min hjerne kokser ret meget over, at man går et helt liv uden at vide om denne proces bliver svær - man springer bare ud i det og håber på det bedste.

Alle jeg kender er blevet gravide lynhurtigt og italesætter det nærmest som en upser. Så denne bekymring har jeg ikke hørt italesat før. Føler næsten det er tabulagt i mine cirkler.

Kender nogen herinde mon til det? Hvordan håndterede/håndterer I det?

Tak på forhånd 💘