Fællesøkonomi

Kære brevkasse,

Jeg skriver fordi jeg i mit forhold med min ægtefælle er et problem, som tiltagende frustrerer mig. Vi har på sin vis "fællesøkonomi", forstået på den måde at vi sætter et beløb af til faste udgifter, mad og så deler restbeløbet, så vi har lige meget til rest. Vi er i husstanden min ægtefælle, vores søn på 10 og jeg. Jeg har en årlig indtægt på den gode side af en million, mens min ægtefælle har under <200.000, da ægtefællen er "in between jobs", men dog med et mindre konsulent job.

Det er vores madbudget, som er akilleshælen her, hvor vi indsætter kr. 6.000,00. Dette skal gå til mad og daglige husholdningsindkøb. Fordelingen er hos os, at jeg køber ind til alle aftenmåltider, mens min ægtefælle står for det resterende (det være sig; indkøb til madpakker, husholdningsartikler mv). Jeg forsøger generelt at planlægge aftensmad.

Nu står vi (igen) i den situation, at madkontoen pr. d.d. er tom. Vi har brugt lidt ekstra af den i år, grundet nytårsaften, men grundlæggende er min holdning, at så må vi planlægge os ud af resten. Det føler jeg ikke, at det synspunkt bliver delt, og jeg føler generelt at min ægtefælle køber alt for dyrt ind. Siden i torsdags har min ægtefælle brugt DKK 1.600 på indkøb, hvilket jeg slet ikke kan se i vores køleskab. Min ægtefælle er meget økologisk orienteret, køber specielle sodavand mv.

Det er tilbagevende problem, og vi bliver uvenner hver gang. Min ægtefælle føler at jeg er nærig, taler til vedkommende som et lille barn mv. (hvilket nok også er rigtigt, så det skal jeg blive bedre til), men omvendt føler jeg, at aftaler omkring et budget ikke bliver holdt, og det ender med at jeg skal skyde mere ind for at dække hullet - det er jeg virkeligt træt af.

Tager jeg udgangspunkt i de sidste 5 måneder (i alt DKK 30.000) har jeg brugt DKK 10.000 på samtlige aftensmåltider, og min ægtefælle har brugt de resterende DKK 20.000.

Er der nogen der har erfaringer/gode ideer til hvordan vi lander dette, for jeg er virkeligt træt af, at vi bliver uvenner over dette - særligt over en ting som dette. Den logiske løsning er jo blot at hæve madbudgettet, men jeg er ret overbevist om, at det blot vil betyde et endnu større forbrug af "specielle ting".