Tidsrejsen 2, hvor ser I historien går hen?

Personligt har jeg en stærk teori om at Frk. Storm fra fremtiden er Hollys lillesøster Paloma. Synes der er for mange hints til at det kan være tilfældigt. Ppaloma sagde i afsnittet i går at hun vil være som Holly når hun bliver stor, Frk Storm "forudså" Palomas spørgsmål gennem døren, Paloma kom ind af døren lige som Frk Storm forsvandt. Plus begge skuespillere har næsten helt samme øre.

I dagens afsnit lykkes det Frk Storm at få Holly til at tro at hun, Frk Storm, er Holly fra fremtiden, men vi har stadig ikke fået bekræftet at det er Holly. Hun har kun kaldt Karl for Farfar, så det er kun de to, altså Holly eller Paloma, som kan være Frk Storm.

Synes bare det passer langt bedre på profilen.

Jeg er imponeret over retningen af julekalenderen, dog stadig skuffet over der blev brugt så mange afsnit i middelalderen. Men jeg synes det er spændende, dog meget indviklet med de tidslinjer. Hvis Lacabus, Romeos far er oplært af Karl Storm fra fremtiden, vil det jo betyde, at tidslinjen hvor Karl Storm dør på Mt. Everest ikke er den oprindelige tidslinje. For uden Karl Storm rejser tilbage i tiden og "ansætter" Lacabus, som er sammen med Lise Baastrups karakter i 2010, bliver Romeo vel aldrig født?

Jeg er spændt på hvad der kommer til at ske nu her, hvor vi er godt 2/3 igennem kalenderen. Hvad er jeres teorier?