Har jeg fejlet som mor?

Vores datter på 11 måneder er startet i dagpleje her den 1. Det er gået rigtig godt, men hun er meget træt og pylret, når hun kommer hjem.

I går, da jeg skulle hente hende bliver hun rigtig glad for at se mig, jeg står og snakker med dagplejer om dagen og min datter bliver ked af det. Vi begynder derfor at få overtøj på, hun græder stadig. Vi forsøger selvfølgelig at trøste hende, men hun er bare ked af det. Jeg vurderer derfor, at det nok er bedst at få hende hurtigt ud i bilen og køre de 2 minutter det tager at køre hjem. Jeg sætter derfor en grædende pige i autostolen og kører - det tager nok ikke engang 2 minutter. Hun stopper med at græde så snart bilen kører.

Dagplejer ringer så efterfølgende for at fortælle, at der på hendes vej er en sundhedsplejerske, som været forbi dagplejer, fordi hun har hørt vores datter græde og ville høre om det er noget hun skulle reagere på. Dagplejer får manet til jorden og siger, at det skal hun ikke, men at der var brug for et sceneskifte.

Nu har jeg det rigtig dårligt med at skulle hente og bringe min datter til dagpleje, fordi jeg føler min overvåget.

Har jeg bare fejlet fuldstændig ved at sætte en grædende pige i autostol og køre hende hjem i vante omgivelser til kærlighed og kram? 😬